Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Ærteflager med broccoli, sød kartoffel, grov persillepesto og fladbrød

3 personer

Ingredienser

  • 3 søde kartofler
  • 1 pose couscous
  • 2 fed hvidløg
  • 1 lime
  • 2 bundter bredbladet persille
  • 1 broccoli
  • 2 pizzadeje
  • 1 pakke chunks af ærteprotein
  • 1 bæger pesto-kit (persille/spinat/solsikkekerner)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Havsalt
  • Sort peber
  • Smør
  • Mel (fx hvedemel)
  • Evt. spidskommen
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og lad en bagesten eller en bageplade varme med. Sæt vand over til søde kartofler, og skyl broccolien, limefrugten og persillen.

Sød kartoffelkompot og couscous
  1. Skræl de søde kartofler, og skær dem i chunks. Kog dem under låg i letsaltet vand i 10-12 min. Sluk for varmen, og lad dem trække et par minutter i kogevandet. Afdryp.

  1. Kom imens couscoussen i en skål, og tilsæt 4 dl kogende vand, salt og 1½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt inden spisetid.

  1. Pil hvidløgene, og mos eller pres dem. Riv limeskallen fint, og halvér resten af limefrugten. Pluk persillen, og snit den fint.

  1. Mos de søde kartofler groft, og vend dem med en klat smør. Kom hvidløg og persille i, og smag til med salt samt limeskal og -saft.

Broccoli og fladbrød
  1. Skær broccolien i buketter, skræl stokken, og skær den i grove stykker. Kom broccolien i et ovnfast fad, og vend den med lidt olivenolie, salt og peber. Bag den gylden i ovnen i 8-10 min.

  1. Del pizzadejene i to eller 3, og rul dem ud til rustikke fladbrød på et meldrysset bord. Pensl brødene med olivenolie, og krydr med salt. Bag brødene gyldne i ovnen på den varme bagesten eller bageplade i 6-7 min.

Ærteflager og grov persillepesto
  1. Varm imens en pande op, tilsæt olie, og steg ærteflagerne gyldne på alle sider, 5-6 min. i alt. Krydr med salt, peber og evt. en smule spidskommen, hvis du har.

  1. Blend pesto-kittet med 1 dl olivenolie, fx med en stavblender direkte i bægeret, til du har en grov pesto. Smag til med salt.

Servering

Nyd sprøde ærteflager med couscous, ovnbagt broccoli, sød kartoffelkompot og lune fladbrød. Dryp retten med grov persillepesto og evt. overskydende limesaft.

Idékassen