Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Albondigas med spaghetti, snackgrønt og grønkålssalat

Albondigas med spaghetti, snackgrønt og grønkålssalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 2 mozzarellaer
  • 2 bægre albondigas-kødboller i tomatsauce
  • 1-½ agurk (i stave)
  • 2 røde pebre (i stave)
  • ½-1 pose gulerødder (i stave)
  • 1 bundt grønkål (ribbet og i fine strimler)
  • ½ citron
  • 1 pakke frisk fuldkornsspaghetti

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • havsalt
  • sort peber

Sådan gør du

Køkkennote: Albondigas er en klassisk, spansk tapasret, der typisk består af små, krydrede kødboller i en tæt tomatsauce. I dag bruger vi retten som basis for en skøn omgang spaghetti med kødboller.

1. Sæt vand over til pasta i en elkedel eller i en gryde der kan rumme spaghettien. Tag mozzarellaen ud af køleskabet, og afdryp den.

2. Kom albondigas i tomatsauce i en gryde, og opvarm kødbollerne stille og roligt under låg i 9-12 min. Rør i retten undervejs, og tilsæt evt. lidt vand, hvis saucen bliver for tæt.

3. Skyl og klargør imens grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Anret agurke-, peberfrugt- og gulerodsstave på et fad til snackgrønt.

4. Kom grønkålen i en skål, dryp med citronsaft, og krydr med lidt sort peber. Knug grønkålen godt med hænderne, til den mørner lidt.

5. Sæt pastaen over i en gryde spilkogende, letsaltet vand, og kog den 2-3 min., eller til den er 'al dente'. Dræn vandet fra pastaen, men lad lidt af kogevandet hænge ved. Slyng pastaen med lidt olivenolie, og krydr med lidt salt.

6. Bryd imens mozzarellaen i små stykker med hænderne, og vend den i grønkålssalaten.

Servering
Anret den friske pasta på tallerkener, og kom tomatsauce med albondigas henover. Nyd den friske grønkålssalat og snackgrønt til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her