Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Fra KvikKassen: Asian style-rice bowl med sprød kål, mynte, krydret kød og lime

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 squash
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 pakke hakket grise- og oksekød
  • 1 brev bali-krydderiblanding
  • 1 rødløg
  • ½ spidskål
  • Alle gulerødderne
  • 1 lime
  • 1 bundt mynte

Tjek at du selv har

  • Olie til stegning (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Eddike (fx hvidvinseddike)
  • Sukker
  • Soja
  • Evt. chilisauce
Inden du går igang

Sæt vand over til ris, og skyl frugt, grønt og mynte.

Ris
  1. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem derefter over i 8 dl letsaltet, kogende vand. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 14 min.

Krydret kød
  1. Riv squashen groft. Pil hvidløgene, og hak dem fint.

  1. Varm en stor pande op, tilsæt olie, og sautér squash og hvidløg i 3-4 min. – det skal ikke tage farve.

  1. Kom kødet på panden, og steg videre ved høj varme i 8-9 min., til kødet bruner flot, og er gennemstegt. Krydr med bangkok-krydderi, 1 tsk. sukker og 4-5 spsk. soja.

Sprødt grønt
  1. Pil imens rødløget, og skær det i tynde både. Vend dem med 2-3 spsk. eddike og 1-2 tsk. sukker i en lille skål.

  1. Snit spidskålen fint. Skræl gulerødderne, og skær dem i tynde skiver. Skær limefrugten i både, og pluk mynten. Kom det hele på et fad til servering.

Servering

Anret risene i skåle, og top med krydret kød, spidskål, gulerødder, rødløg og mynte. Dryp med limesaft, soja og evt. en god chilisauce, hvis du har.

Idékassen