Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asiatisk-inspireret svinekød med hot salat og kogte ris

Asiatisk-inspireret svinekød med hot salat og kogte ris

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser brune parboiled ris
  • 1 agurk (flækket, udkernet og i skiver)
  • 1 bakke cherry-blommetomater (i halve)
  • 1½-2 roséløg (i slanke både)
  • 2-3 fed hvidløg (i tynde skiver)
  • 1 pakke minutstykker af filet
  • ½-1 brev bangkok-krydderiblanding
  • 1 lime (halveret)
  • ½-1 rød chili (hakket fint)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • sukker
  • fiskesauce eller soja

Sådan gør du

Køkkennoter: Har du fiskesauce, kan du med fordel lave dressingen af fiskesauce, limesaft og sukker, men du kan også sagtens bruge soja. Smag til med chili – den skal være ret stærk efter min mening.

Når du ordner agurken, så flæk den på langs, og skrab kernerne ud med en teske, inden du skærer den i skiver. 

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over i en gryde med 9½ dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg i ca. 25 min., og lad dem trække under låg i ca. 5 min. Smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og limen som angivet i ingredienslisten. Kom agurkeskiverne, tomaterne og løgbådene i en stor skål.

4. Varm en stor pande med olie, og steg hvidløget klart, 2-3 min. Kom kødet ved, og steg på begge sider, til det er gennemstegt, 5-6 min. i alt. Krydr med salt og bangkok-krydderi efter smag. 

5. Rør imens en dressing af limesaft, 3-4 spsk. fiskesauce eller soja, 1-2 tsk. sukker og hakket chili efter smag.

6. Vend agurk, tomat og løg med dressingen. Smag salaten til igen inden servering.

Servering
Anret kogte ris i dybe tallerkener. Top med salat og stegt kød, og server straks.

-