Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Rissalat med avocado, stegt tofu og granatæblekerner

Rissalat med avocado, stegt tofu og granatæblekerner

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • ½ pose brune jasminris
  • 1 fed hvidløg (presset)
  • ½-1 pakke røget tofu (i tern a ca. 2 x 2 cm)
  • ½-1 romainesalat (groft snittet)
  • 1 snackagurk (i tern)
  • 1 avocado (i tynde både)
  • ½ granatæble (se køkkennote)

Sådan gør du

Køkkennote: Granatæblekerner er smagfulde og smukke. Kernerne kan variere i smag og udseende fra helt rubinrøde til lysere røde. De lyse røde er som oftest sødest, og de mørkerøde lidt mere syrlig-søde. Der er mange metoder til at få kernerne ud, men jeg foreslår, at du blot halverer granatæblet og presser saft og kerner ned i en skål. Masser granatæblet godt, inden du halverer det, så er det meget nemmere at presse saft og kerner ud.

Har du granatæblekerner tilovers, så gem dem i en lukket beholder på køl, og brug dem fx i en salat eller på din morgenmad.

1. Sæt vand over til ris, fx i en elkedel.

2. Skyl risene i koldt vand, og sæt dem over sammen med 1 presset fed hvidløg i 2 dl kogende vand uden salt. Kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 minutter. Lad risene hvile i 5 minutter, og smag til med salt inden servering.

3. Skyl og klargør grøntsagerne og granatæblet som angivet i ingredienslisten.

4. Varm 2 tsk. olie op på en pande, og steg tofuternene gyldne på alle sider. Tag dem af panden, og lad dem dryppe af på fedtsugende papir.

Servering
Anret ris, salat, agurketern og avocadobåde i en stor skål sammen med stegt tofu. Drys granatæblekerner over, og krydr med salt og peber.

-