Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Fra SlankeKassen: Asiatiske fiskedeller og rødbedesalat med dadler og quinoa

Fra SlankeKassen: Asiatiske fiskedeller og rødbedesalat med dadler og quinoa

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • Alle rødbederne (skuret)
  • 1 pose quinoa
  • 1 pakke fiskefars
  • ½ rød chili (hakket fint)
  • 1 æble (i tern)
  • 1 pose dadler (udstenet og hakket fint)
  • 1 pose rucola
  • 2 breve chilisauce
  • 1 citron (i både)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber

Sådan gør du

Køkkennote: Quinoa er et lidt overset frø, fordi det ikke regnes med som et fuldkornsprodukt, på linje med rug, havre og hvede. Da quinoa er glutenfri, er det et rigtig godt alternativ til brød, ris eller pasta til aftensmaden – også selv om det ikke må tælle med som fuldkorn.

1. Sæt vand over til quinoa og rødbeder, fx i en elkedel. 

2. Skur rødbederne, og kom dem i en gryde med kogende vand, så det dækker. Kog rødbederne møre, ca. 35 min.

3. Skyl quinoaen grundigt. Kom den i en anden gryde, overhæld med 3 dl kogende vand, og tilsæt salt. Kog quinoaen under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

4. Skyl og klargør imens chili, dadler, æble og rucola som angivet i ingredienslisten.

5. Rør fiskefarsen med chili, og form farsen til fine frikadeller.

6. Varm lidt olie op på en pande, og steg fiskefrikadellerne gyldne og sprøde på begge sider, 4-6 min. i alt. Hold dem lune indtil servering.

7. Gnub skindet af de kogte rødbeder, og skær dem i mundrette stykker. 

8. Vend rødbedeternene forsigtigt med quinoaen, og anret dem på et fad. Top med æble, dadler og rucola.

Servering
Anret fiskefrikadellerne i en skål, hæld chilisauce over, og servér dem til en fyldig rødbedesalat med quinoa, æble og dadler. Giv citronbåde til.

-