Asiatiske grøntsagsfritters med mungbønner og gomadressing
Ingredienser
- 1 pose grønne mungbønner
- 1 pose mini-gulerødder
- 1 grøn chili
- 2 rødløg
- 2-3 fed hvidløg
- 1 bakke æg
- 1 agurk
- 1 pose gomadressing
Tjek at du selv har
- Olie (fx sesam- eller olivenolie)
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx risvin- eller æbleeddike)
- Sukker
- Hvedemel
Sæt vand over til mungbønner, og skyl alt grønt. Skyl også mungbønnerne.
- Kom mungbønnerne i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra. 
- Riv gulerødder groft, og hak chili fint. Pil rødløg og hvidløg, og skær begge i tynde skiver. 
- Pisk æg sammen i en skål. Tilsæt gulerødder, chili, hvidløg, rødløg og mel [1/2p: 1½-2 dl | 3/4p: 2-3 dl]. Rør godt rundt, til dejen er sammenhængende som en pandekagedej. Krydr med salt. 
- Varm olie op på en stor pande, og steg store skefulde af dejen ved middel varme, til de er gyldne og sprøde, 3-4 min. på hver side. Hold grøntsagsfritters lune til spisetid. 
- Skær agurk i fire både på langs, eller i tre lige store stykker, og kom dem i en skål. Knus agurk i grove stykker med en grydeske, og smag til med olie [1/2p: 1-2 tsk. I 3/4p: 2-3 tsk], eddike [1/2p: 2-3 tsk. I 3/4p: 4-5 tsk.], ½-1 tsk. sukker og lidt salt. 
Anret grøntsagsfritters og mungbønner på tallerkener. Top mungbønenr med marineret agurk, og servér det hele med gomadressing til.