Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Gæstekok Rasmus Smedstrup: Asiatiske kødboller i teriyakisovs

4 personer

Ingredienser

  • 1 pose hvide jasminris
  • 1 bundt forårsløg
  • 1 lille stykke ingefær
  • 2 hvidløgsfed
  • 1 rulle frikadellefars med gris og grønt
  • 2 poser teriyaki-glaze
  • 1 broccoli
  • 2 poser grønne bønner

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Smag evt. farsen til ved at stege en lille “prøvedelle”. På den måde sikrer du dig, at smagen sidder lige i skabet.

Inden du går igang

Skyl risene tre gange, indtil vandet løber klart. Skyl også grøntsagerne.

Tilbehør
  1. Kom ris i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem i ca. 12 min. Hæld overskydende vand fra.

Kødboller
  1. Snit forårsløgene fint, og riv ingefær og hvidløg. Gem den grønne del af forårsløgene til topping.

  1. Rør resten af forårsløg og hvidløg sammen med farsen, og krydr med lidt salt og peber.

  1. Form små kødboller.

  1. Varm en pande med en smule olivenolie, og brun kødbollerne godt på alle sider.

  1. Hæld teriyakisovs og vand [1/2p: ½-1 dl | 3/4/5p: 1-1½ dl] over, og lad det simre i 8–10 minutter, til kødbollerne er gennemstegte, og sovsen er blevet lidt tykkere.

Broccoli
  1. Del broccolien i små buketter, skræl stok, og skær i grove stykker.

  1. Hæld lidt vand i en gryde (cirka 1 cm op ad kanten), og lad det koge op.

  1. Damp broccoli og bønner under låg i 4–5 minutter, til broccoli er mør, men stadig har bid.

Servering

Anret kødboller, broccoli og bønner sammen med ris og lidt frisk forårsløg på toppen.

-