Asiatiske krabbedeller med broccoli, lime, chili og koriander
Ingredienser
- 1 pose brune jasminris
- 1 madagurk
- 1 reca-løg
- 1 broccoli
- 1 lime
- 1 bundt koriander
- 3 fed hvidløg
- 2 røde chilier
- 1 pakke krabbefars
- 1 pose ristede kokoschips
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Havsalt
- Sort peber
- Mel eller rasp
- Evt. soja
- Evt. sød chilisauce
Skyl ris, grøntsager, lime, chilier og koriander.
Sæt risene over i 7½ dl kogende, letsaltet vand, og kog dem under låg ved svag varme i ca. 30 min. Lad risene hvile i ca. 5 min.
Skær agurken i tern, og gem dem til servering. Pil løget, og skær det i tynde både. Skær broccolien i små buketter, skræl stokken, og skær den i små chunks. Halvér limefrugten.
Pluk korianderen, og pil hvidløget. Hak korianderblade, hvidløg og chilier fint.
Rør krabbefarsen med hakket koriander, hvidløg og lidt chili. Form farsen til fish cakes, og vend dem i lidt mel eller rasp.
Varm en pande op, tilsæt olivenolie, og lynsteg løg og broccoli i 2-3 min. Krydr med salt, lidt limesaft og evt. lidt soja. Kom grøntsagerne i en skål, og tør panden af.
Varm panden op igen, tilsæt olivenolie, og steg fish cakes sprøde, 3-4 min. på hver side.
Smag risene til med salt, peber, olivenolie og limesaft. Vend stegt broccoli, løg og kokoschips i, og anret risene på et fad. Top med agurketern og lidt chili.
Anret fish cakes på tallerkener, og servér kokosris med lime og lynstegt grønt til. Nyd evt. lidt sød chilisauce til, hvis du har.