Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Asparges med couscous og rødløgsdressing

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser fuldkornscouscous
  • 4 tomater
  • 1 rødløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 2 bundter grønne asparges

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Smør
Inden du går igang

Sæt vand over til couscous. Skyl couscous og alt grønt.

Couscous (del 1)
  1. Kom couscous i en skål, og tilsæt kogende vand [2p: 4½ dl | 3p: 5½ dl | 4p: 9 dl], salt og olie [2p: 1½ spsk. | 3p: 2 spsk. | 4p: 3 spsk.]. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min.

Klargøring af grønt
  1. Skær tomat i tynde både. Skær 2/3 af rødløg i tynde både, og hak resten fint. Skær evt. træede ender af asparges.

Rødløgsdressing
  1. Rør yoghurt med finthakket rødløg, og krydr med salt.

Dampede asparges
  1. Damp asparges under låg i en gryde med smør [1/2p: 1 spsk. | 3/4/5p: 2 spsk.] og lidt saltet vand, til de er møre, ca. 2 min.

Couscous (del 2)
  1. Varm olie op i en lille gryde/kasserolle, og steg tomater og resten af rødløget, til det er mørt, 2-3 min.

  1. Kom couscous i gryden, vend det hele godt rundt, og smag til med salt og godt med sort peber.

Servering

Anret couscous på tallerkener, og anret dampet asparges ved siden af. Dryp med rødløgsdressing, og servér.

-