Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Aspargespasta med citron, hvidløg og oliventapenade

3 personer

Ingredienser

  • 1 pose maccheroni
  • 2 bundter grønne asparges
  • Alle pastinakkerne
  • 1 løg
  • 3 hvidløgsfed
  • 1 pose bladspinat
  • 1 citron
  • 2 glas oliventapenade

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Hvis du har lyst, kan du vælge at grille dine asparges til dagens pastaret – det smager fantastisk. Vend dem med lidt olie, grill dem ved høj varme, og skær dem derefter over i mundrette stykker, som du kan vende i din pasta.

Husk - til i morgen

Kom de hvide bønner i en skål, og dæk med rigeligt vand. Lad dem stå på køl til dag 4.

Sådan gør du

Inden du går igang

Sæt vand over til pasta, og skyl frugt og grønt.

Pasta
  1. Kom pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.

Klargøring af grønt
  1. Skær eventuelle træede ender af asparges, og skær resten i stykker på 3-4 cm. Skræl pastinak, og skær den i tynde flager med en skrællekniv. Skær løg i tynde både. Riv hvidløg og citronskal fint.

Stegt grønt
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun asparges ved høj varme i 1-2 min.

  1. Tilsæt pastinak og løg, og steg ved middel varme, 2-3 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.

  1. Tilsæt spinat, og steg 2-3 min., til alt er mørt. Smag til med salt, sort peber og citronsaft.

Olivensauce
  1. Rør tapenade med olivenolie [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4/5p: 4-5 spsk.], og smag til med citronsaft, hvidløg og citronskal.

  1. Vend pasta med olivensauce, og smag til med sort peber.

Servering

Top pasta med stegt grønt, og dryp evt. med resten af citronsaften.

-