Aubergine-burger med stegte æg og agurkesalat af gamle sorter
Opskrift
Ingredienser
-
1 madagurk
-
Alle de almindelige tomater
-
2 grove burgerboller
-
4 æg
-
1 glas ketchup
Tjek at du selv har
-
olivenolie
-
salt
-
sort peber
-
eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)
-
sukker
-
mel eller rasp
Sådan gør du
Køkkennote: I dag får du en smuk agurk fra vores eget væksthus i Egøje ved Køge. Vi har blandet agurkerne lidt, så jeg ved ikke helt præcis, hvilken agurk netop du ender med at modtage, men den vil enten være næsten kuglerund og smukt gulstribet, eller også vil den være aflang og elfenbenshvid. I begge tilfælde smager den fantastisk, friskt og syrligt, og i begge tilfælde skal den skrælles. Du kan evt. klikke dig ind på vores hjemmeside og finde ud af præcis, hvilken type agurk du har fået.
Inden du går i gang: Find alle ingredienserne frem, skyl grøntsagerne og timianen, og tænd ovnen på 225 °C.
Ovnkartofler
1. Skær bagekartoflerne i tynde både, og kom dem i et ovnfast fad. Vend dem med olie, og krydr med salt. Bag kartoflerne gyldne og sprøde i ovnen, 30-35 min. Vend gerne lidt rundt i dem undervejs.
Stegt aubergine og syltet agurk
2. Skær auberginen i ca. 1 cm tykke skiver, og drys dem med salt. Lad dem dryppe af i en sigte i ca. 5 min.
3. Skræl imens agurken, skær den i super tynde skiver, og kom dem i en skål.
4. Kom 1 dl eddike, ½ dl vand, 2-3 spsk. sukker og en kvist timian i en lille gryde, og kog det op, til sukkeret er opløst. Hæld syltelagen over agurkeskiverne, og lad dem trække til servering.
5. Skær tomaterne i skiver, og kom tomat og rucola på et fad til servering.
6. Skyl evt. overskydende salt af aubergineskiverne, og vend dem i lidt mel eller rasp.
7. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg aubergineskiverne ved middel varme, til de er gyldne og møre, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og sort peber.
Stegte æg og burgerboller
8. Lun burgerbollerne i ovnen i 4-5 min.
9. Varm lidt olie op på en pande (brug fx den fra auberginen), og spejl æggene, til hviden er fast, men blommen stadig er flydende, ca. 5 min. Krydr med salt.
Servering
Flæk burgerbollerne, og smør dem med lidt ketchup. Fyld dem med tomatskiver, rucola, stegt aubergine, syltede agurker og stegte æg, og nyd ovnkartoflerne og resten af ketchuppen ved siden af.