Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagt blomkål med cremet tahin, mandler og persille, serveret med flækærtesalat med squash og hvidløg

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose grønne flækærter
  • 1 blomkål
  • 1 pose mandler
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 1 pose tahin
  • 1 grøn citron
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 1 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du har fået både grønne citroner og lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul.

Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter, frugt og grønt.

Flækærter
  1. Kom flækærterne i en gryde med rigeligt letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Dræn vandet fra.

Bagt blomkål
  1. Skær blomkål i buketter, og skær stok i grove stykker. Vend blomkål med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag blomkål gylden og mør, 15-20 min.

Topping og tahindressing
  1. Rist mandler gyldne i et ildfast fad (eller på bagepladen), ca. 10 min. Hak dem efterfølgende groft. Pluk og snit persille fint.

  1. Rør tahin med 2-3 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

Flækærtesalat
  1. Skær squash i mindre tern, og skær rødløg i tynde både.

  1. Kom flækærter i en skål. Tør gryden hurtigt af, og varm den op igen.

  1. Tilsæt olie, og sautér squash og rødløg sammen i 3-4 min. Tilsæt flækærterne, vend rundt, og smag til med fintrevet hvidløg, olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Servering

Anret flækærtesalaten, og anret blomkål ved siden af. Dryp blomkål med tahinsauce, og drys med persille og mandler.

-