Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagt blomkål med cremet tahin, mandler og persille serveret med flækærtesalat med squash og hvidløg

4 personer

Ingredienser

  • 2 poser grønne flækærter
  • 1 blomkål
  • 1 pose mandler
  • 1 grøn citron
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 poser tahin
  • 1 squash
  • 1 rødløg
  • 2 hvidløgsfed

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Du har fået både grønne citroner og lime med i din kasse. Citronen er moden, selvom den er grøn, men når dags- og nattetemperaturerne nærmer sig hinanden, som de gør sydpå i øjeblikket, bliver citronen ikke gul.

Er du i tvivl om, hvorvidt du står med en lime eller en citron, kan du tjekke ved at kradse lidt i skallen og dufte til den.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft. Sæt vand over til flækærter, og skyl flækærter, frugt og grønt.

Flækærter
  1. Kom flækærter i en gryde med kogende, letsaltet vand, og kog dem al dente, 25-30 min. Hæld vandet fra.

Bagt blomkål
  1. Skær blomkål i buketter, og skær stokken i grove stykker. Vend blomkål med lidt olie på en bageplade med bagepapir, og krydr med salt. Bag blomkål gylden og mør i ovnen i 15-20 min.

Topping og cremet tahin
  1. Rist mandler gyldne i et ildfast fad (eller på bagepladen), ca. 10 min. Hak dem efterfølgende groft.

  1. Halvér citron. Pluk og snit persille fint. Kom persille i en skål til topping.

  1. Rør tahin med 4-5 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

Flækærtesalat
  1. Skær squash i mindre tern. Pil og skær rødløg i tynde både. Pil og riv hvidløg fint.

  1. Kom flækærter i en skål. Tør gryden hurtigt af, og varm den op igen.

  1. Tilsæt olie, og sautér squash og rødløg sammen i 3-4 min. Tilsæt flækærter, vend rundt, og smag til med hvidløg, olivenolie, citronsaft, salt og peber.

Servering

Anret flækærtesalat med bagt blomkål ved siden af. Dryp blomkål med cremet tahin, og drys med persille og mandler.

-