Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt butternut-squash med dukkah og lun sorghum

1 personer

Ingredienser

  • 1 butternut-squash
  • 1 pose sorghum
  • 1 brev dukkah-krydderiblanding
  • ½ citron
  • ½ spidskål
  • 1 bundt mynte

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
Køkkentips

Sorghum eller durra, som det også hedder, har været kendt i Egypten mere end 4000 år. Ordet durra kommer af arabisk dhurah, som betyder korn. Sorghum er en græsart, der oprindeligt stammer fra Centralafrika, og det er den vigtigste kornsort i store dele af Afrika og Asien, blandt andet fordi den kan vokse i meget tørre og varme områder. Sorghum har en dejlig aromatisk og delikat smag, så glæd dig til at smage den.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og sæt vand over til sorghum. Skyl sorghummen samt al frugt og grønt.

Bagt butternut-squash
  1. Flæk butternut-squashen på langs, og skrab kernerne ud. Pensl skærefladerne med olie, og drys med salt. Bag dem i ovnen med skærefladerne opad i 25-35 min., til de er møre.

Sorghum og dukkah
  1. Sæt sorghummen over i 2½ dl letsaltet, kogende vand, og kog den under låg ved svag varme i 15-20 min.

  1. Kom dukkahen i en lille skål, og riv citronskallen i. Bland det godt sammen.

  1. Snit spidskålen fint, og pluk og hak mynten.

  1. Vend den kogte sorghum med spidskålen, og smag til med olivenolie, salt og citronsaft.

Servering

Anret bagt butternut-squash på en tallerken, og drys med dukkah. Spis sorghum med spidskål til, og drys med mynte. Dryp evt. overskydende citronsaft over retten, og spis butternut-squashen ved at grave det møre kød ud med en ske.

-