Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bagt feta med bagte tomater og squash serveret med spicy ferskensalsa

1 personer

Ingredienser

  • 1 squash
  • Alle tomaterne
  • 1 rødløg
  • 1 pose hvid quinoa
  • 1 pakke fetaost
  • ½-1 grøn chili
  • Alle paraguayo-fersknerne
  • 1 lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Køkkentips

Den bagte feta kan også grilles i stedet – hvis vejret kalder på det. Pensl med lidt olie, og grill fetaen ved middelhøj varme, til den er brunet og gennemvarm, 2-3 min. pr. side.

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl quinoa samt frugt og grønt.

Bagt grønt
  1. Flæk squash på langs, og skær derpå i ca. 1 cm tykke skiver. Halvér tomater. Skær halvdelen af rødløget i grove både.

  1. Læg squash, tomater og rødløgsbåde i et ildfast fad, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag grøntsagerne møre, 15-18 min.

Quinoa
  1. Kom quinoa i en gryde, overhæld med [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl] kogende vand, og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min.

Bagt feta
  1. Læg feta i et ildfast fad, dryp med olie, og krydr med salt og peber. Bag den gylden og blød, 12-14 min.

Spicy ferskensalsa
  1. Hak resten af rødløget samt chili fint. Skær paraguayos i små tern. Riv lidt limeskal fint, og halvér lime.

  1. Vend rødløg, chili og paraguayos sammen med lidt limeskal, al limesaften og 2-3 tsk. olie. Smag til med lidt salt.

  1. Tag feta ud af ovnen, og top med spicy ferskensalsa inden spisetid.

Servering

Top quinoa med skefulde af bagt grønt og små skefulde af den lune feta med spicy ferskensalsa.

-