Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagt filet af gris med kartofler, asparges og tomatsalat

2 personer

Ingredienser

  • 1 pose kartofler
  • 1 pakke svinefilet
  • 2 tomater
  • 1 bundt purløg
  • 1 bæger creme fraiche
  • 1 bundt grønne asparges

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Eddike (fx balsamico)
  • Evt. sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.

Ovnkartofler
  1. Halvér kartofler, og vend med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem gyldne og møre i ovnen i 30-35 min.

Filet af gris
  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet på alle sider, 2-3 min. på hver side. Krydr med salt og evt. peber undervejs.

  1. Læg kødet ved siden af kartofler på bagepladen, og bag det gennemtilberedt, 15-20 min. (alt efter tykkelse). Lad det hvile i 5 min. efterfølgende.

Tomatsalat og purløgsdressing
  1. Skær tomat i tern, og kom i en skål. Vend med lidt olivenolie og en smule eddike, og krydr med salt.

  1. Snit purløg fint, og rør det sammen med creme fraiche. Smag til med lidt salt.

Asparges
  1. Skær evt. træede ender af asparges.

  1. Tør panden fra kødet hurtigt over. Varm den op igen, tilsæt olie, og steg asparges sprødmøre, 2-3 min.

Servering

Skær kødet i tynde skiver, og anret på tallerkener sammen med ovnkartofler og asparges. Servér tomatsalat og purløgsdressing til.

-