Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt fisk med æggevinaigrette, agurk og avocado

Bagt fisk med æggevinaigrette, agurk og avocado

Opskrift

1 personer

Ingredienser

  • 2 snackagurker (90 g – flækket på langs og i skiver)
  • 1 bundt rucola (50 g)
  • 1 æg
  • 1 pose valnødder
  • 1 pakke flået fladfisk
  • ½ glaskål (100 g – i tern)
  • ½ avocado (50 g – i tern)

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • peber
  • eddike (fx lagereddike eller hvidvinseddike)

Sådan gør du

1. Tænd ovnen på 180 °C, og sæt vand over til æg.

2. Skyl og klargør alle grøntsagerne som angivet i ingredienslisten. Kom agurkeskiverne og rucolaen i en rummelig skål.

3. Kog ægget i 8-9 min. Afkøl det derefter i koldt vand.

4. Varm en tør pande op, og rist valnødderne i 2-3 min. Lad dem køle af på et skærebræt.

5. Tjek fisken for evt. ben og hinder. Læg fisken i et ovnfast fad, dryp med ½ spsk. olivenolie, og drys med salt. Bag fisken i ovnen 6-10 min. afhængigt af tykkelsen.

6. Kom ½ spsk. olivenolie på den varme pande, og steg glaskålen i 3-4 min. ved middel varme. Tilsæt avocadoen, og steg i yderligere 1-2 min. Krydr med salt og peber.

7. Hak imens valnødderne fint. Pil ægget, og hak også det fint.

8. Rør en vinaigrette af valnødder, æg, ½ spsk. eddike og ¼ dl olivenolie. Smag til med salt og peber.

9. Kom glaskål og avocado i skålen med agurk og rucola, og vend det sammen.

Servering
Anret den dampende varme fisk på en tallerken, kom æggevinaigretten henover, og nyd rucola med glaskål, avocado og agurk til.

-