Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt fisk med squash, tomat og hvidløgsdressing med citron

3 personer

Ingredienser

  • 2 poser perlebyg
  • 2 squash
  • 3 tomater
  • 2 rødløg
  • 2-3 hvidløgsfed
  • 1 citron
  • 1 pakke fladfiskefileter

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til perlebyg. Skyl perlebyg samt frugt og grønt.

Perlebyg
  1. Kom perlebyggen i en gryde, dæk med kogende vand, og kog den mør under låg i 25-30 min. Hæld overskydende vand fra.

Bagt grønt
  1. Skær squash i tern a ca. 2 cm, og skær tomat i grove tern. Pil og skær rødløg i tynde både.

  1. Vend grøntsager med lidt olivenolie i et ildfast fad, og krydr med salt og sort peber. Bag det i ovnen i 15 min.

Hvidløgsdressing med citron
  1. Pil og pres imens hvidløg. Riv 3-4 tsk. citronskal fint, og halvér citron.

  1. Rør hvidløg og citronskal sammen med 4-5 spsk. olivenolie og saften af 1 citron.

Bagt fisk
  1. Tjek fisken for evt. benrester. Tag fadet med grønt ud af ovnen, læg fisken ovenpå, og dryp med en smule dressing. Sæt fadet i ovnen igen, og bag videre, til fisken er gennemtilberedt, 10-15 min.

Servering

Sæt fadet på bordet, og dryp bagt fisk og grønt med resten af hvidløgsdressingen. Servér perlebyg til.

-