For at sikre, at din fisk er så frisk som muligt, udskifter vi i sjældne tilfælde fisken i din opskrift med en anden art, når vi pakker din kasse. Kvaliteten samt tilberedningen af fisken vil være den samme, men husk altid at tilberede fisken, til kødet deler sig i flager ved et let tryk. Fisk fra Aarstiderne er altid mærket med MSC.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.
Halvér kartofler. Flæk gulerødder på langs, og skær dem derefter over på midten.
Vend kartofler og gulerødder med olie og salt på en bageplade med bagepapir, og bag dem møre, 20-25 min.
Tjek fisken for eventuelle rester af ben og hinder.
Kom fisken i et ovnfast fad, og krydr med salt og sort peber. Bag fisken gennemtilberedt, 10-15 min.
Hak pesto-ingredienserne fint, og kom det i en skål. Hak chili fint.
Vend pesto-ingredienserne med halvdelen af chilien og olivenolie [1/2p: 2-3 spsk. | 3/4/5p: 3-4.]. Smag til med limesaft og salt.
Anret de bagte grøntsager, og drys evt. med resten af chilien. Anret fisk ved siden af, og top det hele med chimichurri.