Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bagt medister med sprøde røde og blå kartofler serveret med saltet yoghurt og stegt grønkål

4 personer

Ingredienser

  • 200 g alouette-kartofler
  • 200 g blå congo-kartofler
  • 2 bundter grønkål
  • 2 hvidløgsfed
  • 400 g lange rødbeder
  • 1 løg
  • 1 pakke medister
  • 2 kviste rosmarin
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Fordeling i sense-spisekassen

Håndfuld 1+2: Rødbeder, løg, grønkål

Håndfuld 3: Medister

Håndfuld 4: Kartofler

Fedt: Olivenolie

Mælkeprodukt: Yoghurt

Smagsgivere: Salt, peber, rosmarin, hvidløg

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 grader varmluft, og skyl alt grønt.

Bagte rødder
  1. Skræl kartoflerne og rødbederne, og skær dem i tynde, ensartede både.

  1. Vend dem med lidt olivenolie og salt på en bageplade med bagepapir, pluk rosmarin ud over, og bag dem gyldne og møre, 30-35 min.

  1. Skær imens løg i både. Pluk grønkål, og snit den groft.

Medister
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og brun medister på begge sider, 2-3 min. per side.

  1. Læg medister på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag det hele i ovnen, til medisteren er gennembagt, ca. 20 min.

Hvidløgsyoghurt
  1. Pres eller riv imens hvidløg. Smag yoghurten til med hvidløg og lidt salt.

Stegt grønkål
  1. Varm en pande op, tilsæt olie og steg grønkål ved høj varme til den er brunet, 2-3 min.

  1. Tilsæt løg, og steg videre, til kål og løg er møre, 2-3 min. Smag til med sort peber og en smule salt.

Servering

Skær medister i portionsstykker, og anret på tallerkener sammen med de bagte rødder. Top rødderne med stegt grønkål og løg, dryp med yoghurt, og servér.

-