Bagt pasta med mozzarella og pesto
Ingredienser
- 1 babosa-løg
- Alle gulerødderne
- 1 squash
- 1 kvist rosmarin
- 1 glas tomater med basilikum
- 1 pakke lys garganelli-pasta
- 1 pakke mozzarella
- 1 bæger pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Bagt pasta smager godt af samme grund, som lasagne smager godt – den bagte tomatsauce bliver kraftigere i smagen, og den smeltede mozzarella smager skønt. Du kan selvfølgelig vælge at servere retten uden at komme den i ovnen.
Du kan også vælge at undlade at koge pastaen først - pastaen bliver lidt mere 'al dente' på den måde, men stadig fin. Saucen skal da have 1 dl vand ekstra, og fadet skal have 5 min. længere i ovnen.
Ikke alle børn bryder sig om rosmarin, så det kan være, du skal udelade den – den giver dog en dejlig fyldig grundsmag til den ellers milde sauce.
Tænd ovnen på 200 °C, sæt vand over til pasta, og skyl al grønt.
Pil løget, og skær det i tynde skiver. Skær halvdelen af gulerødderne i tern, og skær resten i stave til snackgrønt. Skær squashen i tern.
Varm en gryde op, tilsæt olie, og steg gulerodstern, løg og evt. rosmarinkvisten i 3-4 min. (se køkkentip).
Tilsæt squash, og steg videre i 2-3 min. Hæld glasset med tomater ved, kog op, og lad saucen simre 4-5 min. Smag til med salt og sort peber.
Kom imens pastaen i en gryde med kogende, saltet vand, og kog den al dente, ca. 3 min.
Skær mozzarellaen i skiver.
Hæld pastaen i et ovnfast fad, og hæld tomatsaucen henover. Top med mozzarellaskiver, og bag pastaen i ovnen i 20-25 min.
Tilsæt imens ½-1 dl olivenolie til bægeret med gør det selv-pesto, og blend den til en grov pesto med en stavblender. Smag til med salt og 2-3 tsk. eddike.
Dryp den bagte pasta med pestoen, og servér den direkte fra fadet. Brug evt. også pestoen til at dyppe snackgulerødder i.