Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bagt skaftkotelet med peberfrugt-salsa, ovnkartofler og kålsalat med æble

4 personer

Ingredienser

  • Alle alouette-kartoflerne
  • 2 pakker skaftekoteletter
  • ½-1 brev BBQ-krydderi
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 spidskål
  • 2 æbler
  • 1 lime
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Ovnkartofler og bagt filet af gris
  1. Halvér kartofler, og vend dem med lidt olie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt og peber, og bag dem gyldne og møre, ca. 25 min.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og brun kødet på begge sider, 1-2 min. på hver side.

  1. Krydr kødet med BBQ-krydderi og salt, og læg det i et ildfast fad. Bag det gennemstegt i ovnen, 10-15 min. (alt efter størrelse).

Peberfrugt-salsa (del 1)
  1. Skær peberfrugt i tynde strimler, og vend dem med lidt olivenolie i et lille ovnfast fad eller på en bageplade med bagepapir. Bag dem gyldne og møre, ca. 15 min.

Kålssalat
  1. Snit spidskål fint, fx på et mandolinjern. Skær æble i små tern. Riv lidt limeskal fint, og skær lime i både.

  1. Vend spidskål med yoghurt, og smag til med salt.

  1. Vend æble med limeskal og -saft.

Peberfrugt-salsa (del 2)
  1. Hak peberfrugt fint. Kom i en skål, og rør sammen med lidt olivenolie og en smule eddike. Krydr med lidt salt.

Servering

Skær kødet i tynde skiver, og dryp med peberfrugt-salsa og lidt limesaft. Anret ovnkartofler ved siden af. Top spidskålssalat med æbletern, og spis den til.

-