Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt torskefisk med citronmarinerede løg, gulerodscreme og kartofler

4 personer

Ingredienser

  • Alle gulerødderne
  • 2 poser nye udenlandske kartofler
  • 1 bundt new zealand-spinat
  • 2 rødløg
  • 1 citron
  • 1 pakke torskefisk uden skind

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, sæt vand over til kartofler, og skyl al frugt og grønt.

Gulerodscreme
  1. Skræl gulerødderne, og kom dem i en gryde. Dæk akkurat med kogende vand, og kog gulerødderne møre under låg, ca. 15 min.

  1. Afdryp gulerødderne, men gem lidt af kogevandet. Blend gulerødderne til en creme, fx med en stavblender direkte i gryden. Spæd til med lidt kogevand under blendningen, til konsistensen er cremet. Smag til med salt og peber.

Kartofler
  1. Kog kartoflerne møre i letsaltet vand, ca. 10 min.

Bagt torskefisk med spinat og citronmarineret løg
  1. Hak spinaten groft. Kom spinaten i en gryde med 2 dl vand, og kog den i 3-4 min. Hæld vandet fra, og krydr spinaten med salt og peber.

  1. Pil løgene, og skær dem i tynde skiver. Halvér citronen, og pres saften af ½ citron ned i en skål. Vend løgene, 2-3 tsk. olie samt lidt salt og peber i citronsaften.

  1. Kom spinaten i et lille ovnfast fad. Placér fisken ovenpå, og krydr med salt og peber. Fordel de citronmarinerede løg ovenpå fisken.

  1. Bag fisken i ovnen i ca. 10 min. Skær resten af citronen i både, og kom dem i en skål til servering.

Servering

Servér fisk med spinat og citronmarinerede løg på tallerkener, og dryp med frisk citronsaft. Nyd kogte kartofler og gulerodscreme til.

-