Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu

Bagte hvide asparges med harissa serveret med hvide bønner og tomater

2 personer

Ingredienser

  • 1 rødløg
  • ½-1 bundt timian
  • 1 bakke san marzano-tomater
  • 1 bundt hvide asparges
  • 1 portion kogte hvide bønner
  • 1 citron
  • ½-1 brev harissa-paste
  • 1 bæger yoghurt naturel 3,5 %
  • 1 bundt kruspersille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og skyl frugt og grønt.

Bagte tomater og asparges
  1. Pil og skær rødløg i grove både. Hak timian (med stilke) fint. Vend tomater og rødløg med lidt olivenolie i et ovnfast fad, og drys timian over. Bag tomater møre i ovnen i 15-20 min.

  1. Skræl asparges, og skær evt. træede ender af. Læg dem på en bageplade med bagepapir, dryp med olivenolie, og krydr med salt. Bag asparges brunede og møre i ovnen i 8-10 min.

Hvide bønner
  1. Kom imens kogte bønner på en pande eller i en rummelig gryde, og tilsæt lidt vand, 2-3 spsk. olivenolie og lidt eddike. Varm bønnerne igennem i 4-5 min.

Harissa og yoghurt
  1. Riv lidt citronskal, og halvér citron. Rør harissa med 2-3 spsk. olivenolie i en skål, og smag til med lidt citronskal.

  1. Smag yoghurt til med lidt citronskal og salt.

Tilsmagning
  1. Snit persille (med stilke) groft, og kom i en skål til topping.

  1. Vend de hvide bønner med bagte tomater og rødløg, og smag til med lidt citronsaft, salt og peber.

Servering

Anret bagte asparges på et fad, og dryp med citronsaft, harissa og yoghurt. Drys bagte tomater, løg og hvide bønner med persille, og spis det til.

-