Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bagte auberginer med harissa og tomat med hummus, purpurhvede og salat

2 personer

Ingredienser

  • 2 graffiti-auberginer
  • 2 tomater
  • 1 glas harissa-paste
  • 1 hvidløgsfed
  • ½ bundt bredbladet persille
  • 1 pakke kogte purpurhvedekerner
  • 1 rulle hummus
  • 1 batavia-salat

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C varmluft, sæt vand over til hvedekerner, og skyl alt grønt. Tag hummus ud af køleskabet, så den ikke er for kold ved servering.

Bagte auberginer
  1. Flæk aubergine fra stilk til bund, og rids et rudemønster ⅓ ned i kødet. Læg de halve auberginer på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og pensl dem let med olie. Bag auberginer i ovnen i ca. 25 min., til de er lysebrune.

  1. Skær tomater i tern, og kom dem i en skål. Vend dem med harissa efter smag (justér efter din stærkheds-tolerance). Smag til med salt.

  1. Tag auberginerne ud af ovnen, fordel tomaterne ovenpå auberginerne og bag dem endnu 5 min.

Purpurhvedekerner
  1. Pil hvidløg, og hak det fint. Hak persille.

  1. Kog purpurhvedekernerne i en gryde kogende vand i 3 min. Hæld vandet fra. Vend kernerne med lidt olie, hvidløg og persille og smag til med peber og evt. lidt salt.

Hummus og salat
  1. Rør hummus blød i en skål. Spæd evt. til med lidt koldt vand, hvis du synes den er lidt for fast.

  1. Bryd eller snit salat i grove stykker, og kom den i en salatskål. Vend salaten med lidt olie og eddike, og krydr med peber og lidt salt.

Servering

Servér bagte auberginer med purpurhvedekerner, hummus og salat.

-