Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagt aubergine med oksekød, peberfrugt, bøftomater og hvidløgsyoghurt

3 personer

Ingredienser

  • 2 auberginer
  • Alle kartoflerne
  • Alle othello-bøftomaterne
  • 1 grøn peberfrugt
  • 1 rulle oksefars med grøntsager
  • 1 fed hvidløg
  • 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
  • 1 bundt bredbladet persille

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
Køkkentips

Oksefarsen du får i dag, er fremstillet med 60% oksekød og 40% grøntsager. Grøntsagerne i farsen giver masser af smag. Når du skal stege farsen, reagerer den lidt anderledes end rent kød, og du vil måske opleve, at den hænger lidt sammen i starten. Sørg derfor for at plukke den godt i mindre stykker, når du skal stege den, og brug en grydeske eller træpalet til at hakke lidt i kødet under stegningen, så det bliver helt findelt. Farsen indeholder lidt salt, så pas på, når du krydrer.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 210 °C, og skyl al grønt.

Bagt aubergine og kartofler
  1. Flæk auberginerne på langs, og rids et rudemønster i skærefladerne – ca. ⅓ ned i kødet.

  1. Læg de halve auberginer med skærefladen opad på en bageplade med bagepapir eller i et ovnfast fad, og pensl dem let med 2 tsk. olie. Bag auberginerne i ca. 25 min., til de er lysebrune.

  1. Halvér kartoflerne, og kom dem i et ovnfast fad, som passer i størrelsen. Dryp med 2 tsk. olie, og vend rundt. Bag kartoflerne i 20 min., til de er gyldenbrune og møre. Krydr med lidt salt inden servering.

  1. Skær tomaterne i skiver. Læg dem ovenpå auberginerne, når de har bagt i 25 min., krydr med lidt salt, og bag endnu 5 min.

Stegt oksekød
  1. Skær imens peberfrugten i små tern. Varm en pande op, tilsæt 2 tsk. olie, og steg peberfrugten i ca. 3 min. Tilsæt kødet, og steg det med i 3-5 min. Krydr med salt og peber (se køkkentip).

Hvidløgsyoghurt og drys
  1. Pil hvidløget, og pres eller riv det fint. Kom yoghurten i en skål, og rør den med hvidløget. Smag til med salt og peber.

  1. Pluk persillen let, og hak den groft.

Servering

Anret en halv aubergine med tomater på hver tallerken, top med det stegte kød, og drys med persille. Anret kartoflerne ved siden af, og dryp hvidløgsyoghurt over både kartofler og aubergine.

-