Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Bagte auberginer og grøntsagsfrikadeller med peberfrugtsalsa, mungbønner og tahin

1 personer

Ingredienser

  • 1 aubergine
  • 1 rød peberfrugt
  • 1 espelette-peber
  • 1 pose grønne mungbønner
  • 1 hvidløgsfed
  • 1 pose tahin
  • ½ citron
  • 1 pakke grøntsagsfrikadeller

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Køkkentips

I dag får du en lille espelette-peber – også kaldet gorria – som du måske kender i tørret, granuleret form som en slags grov, mellemstærk paprika. De friske peberfrugter er lidt stærke, lidt henad chili, men med en meget fin smag og aroma. Vær lidt varsom med, hvor meget espelette-peber du kommer i din salsa – måske skal du ikke bruge det hele. Start gerne med halvdelen og tilsæt resten, hvis du godt kan lide det lidt mere stærkt.

Inden du går igang

Tænd ovnen til 180 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagt aubergine og peberfrugter
  1. Skær aubergine i 6 både. Læg dem på en bageplade med bagepapir med skærefladen opad, pensl let med lidt olie, og drys med lidt salt.

  1. Halvér peberfrugt og espelette-peber (se køkkentip), fjern stilk og frøstande, og læg peberfrugterne på bagepladen ved siden af auberginen med den runde side nedad. Bag det hele helt mørt, ca. 25 min.

Mungbønner
  1. Kom mungbønner i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, ca. 30 min. Hold øje med dem efter 20 min., så de ikke koger ud. Hæld vandet fra.

Tahindressing
  1. Pil hvidløg, og pres eller riv det fint. Rør tahin med hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft i en lille skål. Spæd til med koldt vand fra hanen, til tahindressingen er som tynd yoghurt.

Grøntsagsfrikadeller
  1. Læg grøntsagsfrikadellerne i et lille ovnfast fad, og varm dem i ovnen, ca. 10 min.

Peberfrugtsalsa
  1. Hak alle peberfrugter, eller blend dem groft i en minihakker el. lign. Smag til med lidt salt og lidt eddike, og kom salsaen i en lille skål til servering.

Servering

Anret auberginer på en tallerken, og top med tahindressing. Anret mungbønner dryppet med peberfrugtsalsa ved siden af, og spis grøntsagsfrikadellerne til.

-