Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bagte gulerødder med æblechutney, feta og grønne linser

2 personer

Ingredienser

  • Alle de lilla og gule gulerødder
  • 1 pose grønne linser (4p: 2 stk.)
  • 1 æble (4p: 2 stk.)
  • ½-1 rød chili
  • 1 citron
  • ½-1 bundt bredbladet persille
  • 1 pakke fetaost

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Sukker
  • Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til linser. Skyl linser samt frugt og grønt.

Bagte gulerødder
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og vend dem med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 20-25 min.

Linser (del 1)
  1. Kom imens linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Hæld vandet fra.

Æblechutney
  1. Skær æble i tern a ca. 2x2 cm, og skær chili i tynde skiver på skrå. Halvér citron.

  1. Kom æble, chili, sukker [1/2p: 1 spsk. | 3/4/5p: 2 spsk.] og 2-3 spsk. vand i en lille gryde, og kog stille og roligt op, til æble er kogt ud, 7-8 min. Smag til med salt og citronsaft.

Linser (del 2)
  1. Pluk og snit imens persille fint.

  1. Vend linser med persille, og smag til med lidt olivenolie, eddike, salt og peber.

Servering

Anret linser på et fad, og top med bagte gulerødder. Smuldr feta over, dryp med æblechutney, og anret en portion på tallerkener.

-