Bagte gulerødder med rabarberchutney, feta og grønne linser
Ingredienser
- ½-1 bundt bredbladet persille
- 1 citron
- 1 pakke fetaost
- 1 pose grønne linser
- 1 pose gulerødder
- 1 rabarberstængel
- ½-1 rød chili
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Sukker
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Tænd ovnen på 220 °C varmluft, og sæt vand over til linser. Skyl linser samt frugt og grønt.
Skrub eller skræl gulerødder, og vend dem med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 20-25 min.
Kom imens linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 15-18 min. Hæld vandet fra.
Skær rabarber i stykker a 2-3 cm, og hak chili fint. Halvér citron.
Kom rabarber, chili, sukker [1/2p: 1 spsk. | 3/4/5p: 2 spsk.] og 2-3 spsk. vand i en lille gryde, og kog stille og roligt op, til rabarber er kogt ud, 3-4 min. Smag til med salt og citronsaft.
Pluk og snit imens persille fint.
Vend linser med persille, og smag til med lidt olivenolie, eddike, salt og peber.
Anret linser på et fad, og top med bagte gulerødder. Smuldr feta over, dryp med rabarberchutney, og anret en portion på tallerkener.