Bliv medlem og få rabat på alle køb
Søg
Menu
× Kom nemt tilbage til hverdagen: Vi giver FRI FRAGT på alle måltidskasser i perioden 6.-18. august.

Bagte gulerødder med tahindressing, mandler og persille serveret med lune hvide bønner med avocado og grønkål

4 personer

Ingredienser

  • 1 portion hvide bønner
  • Resten af gulerødderne
  • 1 pose mandler
  • 1 citron
  • 1 bundt bredbladet persille
  • 2 poser tahin
  • 2 avocadoer
  • 1 bundt grønkål

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Sæt vand over til bønner, og skyl frugt og grønt.

Hvide bønner
  1. Hæld iblødsætningsvandet fra bønnerne. Kom dem i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre, 30-35 min. Hæld vandet fra.

Bagte gulerødder
  1. Skrub eller skræl gulerødder, og vend dem med lidt olivenolie på en bageplade med bagepapir. Krydr med salt, og bag dem gyldne og møre, 20-25 min.

Tahindressing og topping
  1. Rist mandler gyldne på en tør pande, og hak dem efterfølgende groft.

  1. Riv citronskal fint ned i en lille skål. Pluk og hak persille groft, og vend mandler og persille i skålen med citronskal.

  1. Halvér citron. Rør tahin med 4-5 spsk. vand, og smag til med citronsaft. Krydr med lidt salt.

Bønner med avocado og grønkål
  1. Skræl og udsten avocado, og skær avocadokødet i tern. Pluk grønkål i grove stykker.

  1. Vend bønner med grønkål, og smag til med olivenolie, lidt citronsaft, salt og peber. Anret på et fad, og top med avocado.

Servering

Anret gulerødder, dryp med tahindressing, og drys med topping. Spis lune hvide bønner med grønkål og avocado til.

-