Bagte gulerødder med urtesauce og dukkah serveret med grønne linser med harissa
Ingredienser
- 1 pose gulerødder
- 1 rødløg
- 1 pose grønne linser
- 1 bæger yoghurt naturel 0,5 %
- 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
- 1 citron
- ½-1 brev harissa-paste
- 1 brev dukkah-krydderiblanding
- 1 bundt rucola
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Tænd ovnen på 220 °C varmluft. Sæt vand over til linser, og skyl linser samt frugt og grønt.
Skur gulerødder. Pil og skær rødløg i grove både.
Vend gulerødder og rødløg med 1½ spsk. olivenolie på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen, 18-20 min.
Kom linser i en gryde med rigeligt kogende, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-16 min. Hæld vandet fra.
Blend yoghurt med pesto-kittet til en grøn urtesauce. Riv lidt citronskal fint, og smag urtesauce til med salt og citronskal.
Tilsæt harissa til de kogte linser, og vend rundt. Halvér citron, og smag til med salt, peber og lidt citronsaft.
Anret bagte gulerødder og rødløg, dryp med urtesauce, og drys med dukkah. Anret linser med harissa ved siden af, og top med rucola.