0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt stk. á Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bagte kartofler med paprikakalv og cremet hvidkålssalat

Bagte kartofler med paprikakalv og cremet hvidkålssalat

Opskrift

4 personer

Ingredienser

  • 4 bagekartofler (skuret)
  • ½ hvidkål (fintsnittet – fx på et mandolinjern)
  • 1 løg (hakket)
  • 2 fed hvidløg (presset)
  • 1 pakke hakket kalvekød
  • ½-1 brev røget paprika (efter smag)
  • 2 bægre yoghurt naturel 0,4 %
  • ½ pose gulerødder (i tynde strimler)
  • 2 æbler (i tynde både)

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • salt
  • peber
  • rørsukker
  • sennep

Sådan gør du

Til i morgen: Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner, kom dem i en gryde med rigeligt frisk vand, og kog dem møre, 35-45 minutter. Tilsæt salt, og lad dem trække i 5 minutter. Opbevar bønnerne i kogevandet på køl til dag 3.

1. Tænd ovnen på 225 grader.

2. Skyl og skur kartoflerne, og tør dem godt. Skær et kryds i midten af hver kartoffel, og læg dem på en bageplade med bagepapir. Bag dem i ovnen i ca. 45 minutter, til de er godt møre.

3. Skyl og klargør imens resten af grøntsagerne og æblerne som beskrevet i ingredienslisten.

4. Drys kålen med ½ tsk. salt og ½ tsk. rørsukker, og kram den godt.

5. Varm 4 tsk. olie op i en (slip let-)gryde, og tilsæt løg, hvidløg og kalvekød. Krydr med røget paprika, og steg det hele ved god varme, til kødet er godt brunet, 4-5 minutter. Smag til med salt og peber.

6. Rør yoghurten med 2 tsk. sennep, og vend den med hvidkål, gulerødder og æble.

Servering
Giv de bagte kartofler et let tryk, så de åber sig. Fyld dem med paprikakalv, og server cremet hvidkålssalat til.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her