Bagte kikærter med rosmarinbagte tomater, gremolata og aioli
Ingredienser
- 1 portion kogte kikærter
- 8 bakker tomater
- 2 løg
- 1 bundt broccoliskud
- 2 kviste rosmarin
- 1 bundt bredbladet persille
- 1 citron
- 1 rulle aioli på hvide bønner
Tjek at du selv har
- Evt. isterninger
Til 2p/5d:
I denne uge får du både en almindelig citron og en meyer-citron (som skal bruges på dag 5). Meyer-citroner har tendens til at have en lidt tyndere og finere gul skal, men ligner ellers den almindelige citron i form og størrelse. Skallen er endnu mere aromatisk og har en lille ekstra kant af mandarinduft. Prøv engang at skrabe med en negl i skallen på citronen, så vil du formentlig nemt kunne kende forskel på de to slags citroner.
Tænd ovnen på 200 °C. Skyl alt grønt, og afdryp kikærterne.
Kom kikærter på en bageplade med bagepapir, og vend med olivenolie, salt og peber. Bag dem sprøde, 20-25 min.
Skær tomater over på midten ”langs ækvator”. Skær løg i grove både. Skær evt. tørre ender af broccoliskud.
Læg tomat og løg på en bageplade med bagepapir. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og peber. Pluk rosmarin henover, og bag det i 10 min. Tilsæt broccoliskud, vend rundt, og bag det hele færdigt, 5-10 min. mere.
Pluk persille, og snit den fint. Riv citronskal fint (se køkkentip).
Vend persille og citronskal med saft fra 1 citron og 1-2 tsk. olivenolie.
Smør en portion bønneaioli ud på hver tallerken, og anret bagt grønt og kikærter ovenpå. Top med gremolata.