Bagte middelhavskrydrede RAF-tomater og squash serveret med hvide bønner, oliven og rucola
Ingredienser
- Alle RAF-tomaterne
- 2 squash
- 2 hvidløgsfed
- 1 brev middelhavskrydderi
- 2 calçot-løg
- 2 poser kogte hvide bønner
- 1 bundt rucola
- 1 pose sorte oliven
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx vin- eller æbleeddike)
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt.
Halvér tomat langs ækvator, hvor stilken udgør nordpolen. Skær squash i 3 cm tykke skiver. Hak det ene fed hvidløg fint.
Læg tomaterne i et rummeligt fad med den runde side nedad og squash rundt om. Tryk finthakket hvidløg ned i tomaterne.
Krydr squash og tomater med lidt salt og middelhavskrydderi, og bag dem helt møre 25-30 min.
Snit calçot-løg. Skær det andet fed hvidløg i tynde skiver.
Varm en gryde op med lidt olie, og sautér calçot og hvidløg i 2 min. Vend de hvide bønner i, og lad det hele snurre sammen i gryden i 3-4 min. Smag til med peber og lidt salt.
Vend rucola med lidt olie og eddike i en skål, og krydr med peber og lidt salt. Top med oliven.
Servér bagte tomater og squash med hvide bønner, og top med rucola og oliven.