Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagte pastinakker med pesto, hasselnødder og finger lime

2 personer

Ingredienser

  • Alle pastinakkerne
  • 1 pose grønne linser
  • 1 pose hasselnødder
  • 1 pose græskarkerner
  • 1 bundt grønkål
  • 1-2 fed hvidløg
  • 2 finger lime

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx æbleeddike)
Køkkentips

Finger lime er en lillebitte og supersaftig citrusfrugt, der er tætpakket med små saftspændte perler, som eksploderer i munden, når de presses blidt mellem ganen og tungen.

Husk - til i morgen

Hæld iblødsætningsvandet fra de sorte bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre i 35-40 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne på køl til dag 4.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 220 °C, og sæt vand over til linser. Skyl grønkål og finger limes, og skrub pastinakkerne. Skyl også linserne.

Bagte pastinakker og linser
  1. Skær pastinakkerne i lange både, og kom dem på en bageplade med bagepapir. Vend dem med olivenolie, og krydr med salt og peber. Bag dem i ovnen, til de er gyldne og møre, 20-25 min.

  1. Kom linserne i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre i 15-18 min. Dræn vandet fra, og smag til med 1-2 spsk. olivenolie, salt og peber.

Ristede nødder og kerner
  1. Rist hasselnødderne og græskarkernerne hver for sig i ovnen, til de er gyldne, 5-6 min.

Pesto
  1. Pluk grønkålen, og pil hvidløgene. Skær finger limes midtover, og hak de ristede hasselnødder groft.

  1. Blend grønkålen sammen med hvidløget, græskarkernerne og ½ dl olivenolie til en grov pesto. Smag til med et par dråber eddike og lidt salt.

Servering

Anret linserne på tallerkener, og top med bagte pastinakker. Dryp med pesto, og drys med hakkede hasselnødder. Klem på enderne af finger limes, så de små perler kommer ud, og drys dem henover retten.

-