Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bagte peberfrugter med cherrytomater, feta, oliven samt couscous og grøn salat

4 personer

Ingredienser

  • 2 røde peberfrugter
  • 1 bæger salatost i tern
  • 2 fed hvidløg
  • 1 bundt oregano
  • 2 bakker cherrytomat-mix
  • 1 pose sorte oliven
  • 1 pose couscous
  • 2 hjertesalater
  • 1 asiatisk wok-agurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Eddike (fx balsamico eller hvidvinseddike)
Inden du går igang

Tænd ovnen på 225 °C varmluft, og sæt vand over til couscous. Find alle ingredienserne frem, og skyl grøntsagerne og oreganoen.

Bagte peberfrugter
  1. Halvér peberfrugterne på langs gennem stilken, som du bare kan lade sidde, og fjern kernerne. Læg peberfrugterne i et ovnfast fad med skærefladen opad.

  1. Hæld vandet fra salatosten. Pil hvidløgene, og hak dem fint. Pluk oreganoen, og hak den groft.

  1. Kom hele cherrytomater, hvidløg, oregano, feta og oliven i en skål, dryp med 2 spsk. olivenolie, og krydr med peber og lidt salt. Fyld peberfrugterne med hele herligheden – kan de ikke rumme det hele, så læg det ved siden af i fadet.

  1. Bag de fyldte peberfrugter i ovnen i 15 min.

Couscous og grøn salat
  1. Kom couscoussen i en skål, og tilsæt 8 dl kogende vand, lidt salt og evt. 2½ spsk. olie. Dæk skålen til, og lad couscoussen trække i 5-10 min. Rør i couscoussen med en gaffel for at løsne grynene lidt inden servering.

  1. Bryd salaterne i grove stykker. Flæk agurken på langs, og skær den i skiver a ½ cm.

  1. Rør 3 spsk. olivenolie sammen med 3 spsk. eddike i en salatskål, og vend agurk og salat i dressingen. Smag til med salt og peber.

Servering

Servér de bagte fyldte peberfrugter med couscous og grøn salat.

-