Bagte rodfrugter med cremet mascarpone-pasta og hærvejsost
Ingredienser
- 1 knoldselleri
- Alle de stribede rødbeder
- Alle de lilla gulerødder
- 1 pose maccheroni
- 1 bæger mascarpone
- 1 løg
- 1 bundt spinat
- 1 stykke hærvejsost
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Smør
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl alt grønt. Sæt vand over til pasta.
Skær skræl af knoldselleri, og skær selleri i tern a ca. 3x3 cm. Skær stribede rødbeder i tynde både, og skær gulerødder i stykker a 4-5 cm.
Vend rodfrugterne med lidt olie på en bageplade beklædt med bagepapir, og krydr med salt og sort peber.
Bag det hele i ovnen, til alt er gyldent og mørt, 30-35 min.
Kom imens pasta i en gryde med spilkogende, saltet vand, og kog den al dente i ca. 10 min. Hæld vandet fra.
Smag ⅔ af mascarponen til med salt og sort peber i en skål.
Hak løg fint, og snit spinat groft.
Varm en gryde op, tilsæt smør, og sautér løg ved lav varme i 2-3 min.
Tilsæt spinat, og steg videre i 2-3 min., til spinaten er mør.
Tilsæt pastaen og resten af mascarponen, vend rundt, og smag til med salt og sort peber. Hvis pastaen virker lidt tør, så tilsæt en lille smule vand.
Anret bagte rødder på tallerkener, og top med resten af mascarponen. Anret cremet pasta ved siden af, og riv hærvejsost henover.