Bagte søde kartofler med topping og hvidløgsyoghurt
Ingredienser
- 2 søde kartofler
- 1 pose hvid quinoa
- 1 roséløg
- 1-2 hvidløgsfed
- 1 pose bladspinat
- 1 bæger yoghurt naturel 2 %
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
Vores søde kartofler kan helt naturligt variere en del i størrelsen. Tiden, jeg har angivet, er for en sød kartoffel, der er ca. 5 cm på det tykkeste sted. Har du fået meget tykkere kartofler, kan du evt. skær dem i både – så går det lidt hurtigere.
Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og sæt vand over til quinoa. Skyl alt grønt.
Flæk sød kartoffel på langs, og læg dem i et ildfast fad. Dryp med olivenolie, og krydr med salt og sort peber. Bag dem møre i 25-30 min.
Kom quinoa i en gryde, overhæld med kogende vand [1p: 2 dl | 2p: 3 dl | 3p: 4 dl | 4p: 5 dl], og tilsæt salt. Kog den under låg i 10 min., og lad den trække under låg i 5 min. Afdryp evt.
Pil roséløg og hvidløg. Hak roséløg fint, og riv eller pres hvidløg fint. Snit evt. spinat groft.
Rør yoghurt med hvidløg efter smag, og krydr med lidt salt.
Vend den kogte quinoa med roséløg og halvdelen af spinaten, og smag til med salt og sort peber.
Anret bagt sød kartoffel med skærefladen opad på tallerkener. Top med quinoa og grønt, drys med resten af spinaten, og dryp med hvidløgsyoghurt.