Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Báhn mì med hoisinstegt kalv, mynte, sød chilisauce og spejlæg

2 personer

Ingredienser

  • 1 agurk
  • 1 bakke æg
  • 1 broccoli
  • 1 brev gomashio
  • ½-1 pose gulerødder
  • 1 rød chili
  • 1 bundt mynte
  • 1 pakke bánh mì-brød
  • 1 pakke kalvekød i skiver
  • 1 pose hoisinsauce
  • 1 brev sød chilisauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx vindruekerneolie)
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
Køkkentips

Mayo i báhn mì er også heeeelt ok!

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, eller find en brødrister frem til brødene. Tag kødet ud af køleskabet, og sæt vand over til broccoli. Skyl al grønt.

Agurkesalat og spejlæg
  1. Skær agurken i tynde skiver. Drys den med ½ tsk. salt, 1 tsk. sukker og rigeligt peber, og lad den stå i 5-10 min. Klem forsigtigt væde fra den, og vend den med 1-2 spsk. lys eddike og evt. mere sukker.

  1. Varm en pande op, og kom lidt olie på. Spejl de to æg, til hviden er fast, men blommen stadig er flydende, 5-6 min. Krydr med salt og peber.

Broccoli og grønt
  1. Del broccolien i mundrette buketter. Skræl stokken, og skær den i stave.

  1. Kom broccolien i kogende, saltet vand, og kog den ok mør, men ikke smattet, 4-5 min. Afdryp den grundigt. Anret den på et fad, og drys den med gomashio inden servering.

  1. Skræl gulerødderne, og riv dem i julienne eller groft. Snit chilien fint, og pluk mynten groft.

Brød og lynstegt kød
  1. Varm brødene i 5-6 min. i ovnen, eller lun dem på brødristeren.

  1. Tør panden af fra æggene. Varm den op igen, og kom mere olie på. Steg kødet ved SUPER HØJ varme i 1-2 min. Krydr det med salt, og vend det med hoisinsauce.

Servering

Lav et snit i brødene. Fyld dem med lidt gulerødder, kød, spejlæg, agurker, mynte, chili og sød chilisauce. Servér straks med broccoli på siden.

-