0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris

Bali-stegte koteletter med gulerødder i cremet kokosmælk og chili

Bali-stegte koteletter med gulerødder i cremet kokosmælk og chili

Opskrift

2 personer

Ingredienser

  • 1 dåse kokosmælk
  • ½-1 brev bali-krydderi
  • ½ citron (skallen revet fint, resten i både)
  • 1 grøn chili (hakket fint)
  • 1 pose gulerødder (i aflange skiver på skrå af ca. ½ cm tykkelse)
  • 2 løg (halveret og i strimler)
  • 1 pakke nakkekoteletter

Tjek at du selv har

  • Olie (fx kokosolie)
  • salt

Sådan gør du

Køkkennote: Du vil måske opleve, at du har en ½ eller mere chili tilovers, som du ikke ved, hvad du skal bruge til. Du kan med simple metoder forlænge chiliens liv med flere måneder eller endda år. Du kan fx tørre den i ovnen. Du kan også blende den med lidt lagereddike og salt til en hjemmelavet chilisauce (den holder længe i køleskabet). Hvis din hjemmelavede chilisauce er for stærk, kan du mildne den ved at tilsætte fx tomatpure, grillet peberfrugt, eller hvad du ellers lige har liggende. Chilisaucen kan bl.a. bruges til at give en sauce eller mayonnaise et ekstra pift.

1. Skyl og klargør grøntsagerne, chilien og citronen som angivet i ingredienslisten.

2. Blend kokosmælken med bali-krydderiet og revet skal af ½ citron. Smag til med salt og finthakket chili.

3. Opvarm en stor pande med olie, og steg gulerodsskiverne ved høj varme i 8-10 min., til de har fået lidt farve.

4. Kom løgene på panden, og steg i yderligere 5-6 min., til løgene er blevet bløde.

5. Hæld kokossaucen på panden, og kog op. Lad den simre ved helt lav varme indtil servering.

6. Opvarm imens en anden pande med olie. Krydr nakkekoteletterne med salt på begge sider, og steg dem ved høj varme i 3-4 min. på hver side, til de er gyldne og gennemvarme.

Servering
Anret koteletter på tallerkener, og kom gulerødder i cremet kokossauce henover. Server med citronbåde til at presse over, og drys evt. med resten af den hakkede chili, hvis du ønsker mere spice.

Få styr på ugens aftensmad med Aarstidernes madplan

Få et hurtigt overblik over ugens menuer
Swipe let gennem opskrifterne
Se indkøbslister, der passer til ugens madplan
Gem favoritopskrifterne til senere brug

Idékassen
-
En kagedåse med cookies -
jep, vi bruger dem også. Læs mere her