Spar penge med Aarstiderne Plus Spar penge med Plus Se hvordan
Søg
Menu

Bombay-krydret kyllingekebab med bagte søde kartofler, jordnøddedressing og sprød salat

2 personer

Ingredienser

  • Alle de søde kartofler
  • 1 rulle fars med kylling og grønt
  • ½-1 brev bombay-krydderiblanding
  • 1 hvidløgsfed (3p: 2 stk.)
  • 1 citron (1p: ½ stk.)
  • 1 pose jordnøddesmør (3p: 2 stk.)
  • Resten af gulerødderne
  • 1 agurk

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Sort peber
  • Evt. eddike (fx æbleeddike)

Sådan gør du

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C varmluft, og skyl frugt og grønt.

Bagte søde kartofler
  1. Prik i de søde kartofler med en gaffel. Læg dem i et ovnfast fad med god plads imellem dem, og bag dem helt møre, 30-40 min.

Bombay-krydret kyllingekebab
  1. Tryk kyllingefarsen ud på midten af et stykke bagepapir. Læg et andet stykke bagepapir over, og rul farsen ud i et ½ cm tyndt lag. Træk forsigtigt det øverste stykke bagepapir væk.

  1. Drys bombay-krydderi over kødet, og krydr med en anelse salt (der er også salt i farsen).

  1. Rul bagepapir og kyllingefars sammen til en lang rulle. Læg rullen på bagepladen ved siden af de søde kartofler, og bag den i 20 min.

  1. Rul den bagte kebab ud, og fjern forsigtigt bagepapiret. Skær kyllingekebabben i tynde strimler.

Jordnøddedressing
  1. Riv eller pres hvidløg. Rør hvidløg og 1-2 spsk. citronsaft med jordnøddesmør i en skål. Spæd til med 2-3 spsk. koldt vand, til dressingen er flydende.

Sprød salat
  1. Skræl gulerødder, og skær dem i tynde strimler med skrællekniven. Skær ligeledes agurk i tynde strimler med skrællekniven.

  1. Vend agurk og gulerod med lidt olie og saft fra resten af citronen (eller lidt eddike). Smag til med peber og lidt salt.

Servering

Skær et langt snit på tværs af de bagte søde kartofler, og skub de to halvdele let fra hinanden. Top med kyllingekebab, og dryp med jordnøddedressing. Spis sprød salat til.

-