Menu
0 Kurv
  • Din indkøbskurv er tom

    Køb for over 170 kr. for at få fri fragt
Gå til kurven kr. stk. á Din indkøbskurv er tom Køb for over 170 kr. for at få fri fragt Køb for {{difference}} mere for at få fri fragt Samlet pris
×
OBS: Vi skal informere dig om, at vi pr. 1. august 2021 regulerer priserne på vores måltidskasser, samt udvalgte frugt- og grøntkasser. Prisen stiger i gennemsnit med 3%. Årsagen til prisstigningen er en generel stigning i omkostninger til råvarer, distribution og emballage.

Bánh mì med stegt tempeh, purpurkarse, salat og teriyakisauce

2 personer

Ingredienser

  • 2 rødløg
  • ½ pose gulerødder
  • 1 bakke purpur-karse
  • 2 gule peberfrugter
  • ½ romaine-salat
  • ½ rød chili
  • 2 pakker bánh mì-brød
  • 2 pakker tæmpeh
  • 2 breve teriyaki-sauce

Tjek at du selv har

  • Olie (fx sesam- eller olivenolie)
  • Salt
  • Sort peber
  • Eddike (fx hvidvins- eller riseddike)
  • Sukker
Køkkentips

Du får i dag tæmpeh, som er en tempeh uden sojabønner men i stedet med lupin og grønne flækærter – deraf æ'et i tæmpeh.

Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne, karsen og chilien.

Grønt og marinerede rødløg
  1. Pil rødløgene, og skær dem i tynde strimler. Skær gulerødderne i tynde tændstikker, gerne på en mandolin. Klip karsen, og skær peberfrugterne i tynde strimler. Snit salaten groft, og hak chilien fint.

  1. Kom karse, salat og gulerødder i skåle til servering.

  1. Vend rødløgsstrimlerne med 1 tsk. sukker, et nip salt og 4 spsk. eddike, og lad det trække til servering.

  1. Varm en pande op, tilsæt olie, og steg strimler af peberfrugt ved middel varme i 4-5 min., til de er bløde. Krydr med salt og lidt hakket chili, og læg til side til servering.

Bánh mì-brød og stegt tempeh
  1. Stænk bánh mì-brødene med vand, og varm dem i ovnen i 5-6 min.

  1. Skær imens tempehen i 1 cm tykke skiver.

  1. Tør panden fra peberfrugten af, kom godt med olie på, og steg skiver af tempeh gyldne på begge sider, 5-6 min. i alt.

Servering

Flæk de lune brød næsten helt igennem, fyld dem med tempeh, salat, gulerødder, peberfrugt og marinerede rødløg, top med karse og chili, og dryp med teriyakisauce. Spis evt. overskydende fyld ved siden af som salat.

Idékassen