Søg
Menu
Fav.
Favoritter

Bánh mì med syltede gulerødder, spidskål, koriander og peanutbutter

Bánh mì med syltede gulerødder, spidskål, koriander og peanutbutter

Opskrift

3 personer

Ingredienser

  • 1 romainesalat (i brede strimler på langs)
  • ½ spidskål (i tynde strimler)
  • 1 bundt koriander (blade plukket, stilke skåret fint)
  • ½ rød chili (i tynde ringe)
  • Resten af gulerødderne med top (i julienne, se køkkennote)
  • 2 poser mukimamebønner
  • 1 lime (skallen revet, resten halveret)
  • 2 pakker bánh mì-brød
  • 2 breve peanutbutter

Tjek at du selv har

  • eddike
  • sukker
  • salt
  • soja (fx tamari)
  • olie (fx sesamolie)

Sådan gør du

Køkkennoter: Bánh mì stammer fra Vietnam, hvor ordene betyder 'brød' og 'hvede', men stort set altid dækker over en sandwich med fyld. Bánh mì opstod under den franske kolonisering af Vietnam, hvor landet både blev introduceret til fransk imperialisme og fransk bagværk.

At skære noget i julienne betyder, at man skærer det i tændstiktynde stave. Har du ikke mod på (eller tid til) det, kan du skære gulerødderne i tynde skiver på skrå.

1. Tænd ovnen på 200 °C.

2. Skyl og klargør alle grøntsager, lime og koriander som angivet i ingredienslisten. Anret romainesalat, spidskål, korianderblade og chili i skåle til servering.

3. Lav en syltelage til gulerødderne af 2 dl vand, 2 dl eddike, ½ dl sukker og et drys salt. Varm lagen op, til sukkeret er opløst. Kom gulerødderne i, tag det af varmen, og lad trække. 

4. Kog mukimame-bønnerne i 5-7 min. sammen med korianderstilkene.

5. Hæld vandet fra, og mos bønner og korianderstilke med en gaffel eller en stavblender til en grov mos. Smag til med limeskal og salt eller evt. soja.

6. Stænk brødene med vand, og bag dem gyldne i ovnen, 8-10 min.

7. Lav i mellemtiden en dressing af peanutbutter, limesaft, 2-3 spsk. olie, hvis du har, 2-3 spsk. vand og evt. 2-3 spsk. soja (har du ikke soja, kan du i stedet bruge 2-3 spsk. vand og lidt salt). Justér evt. konsistensen med lidt mere vand – den skal være flydende.

8. Hæld syltelagen fra gulerødderne.

Servering
Flæk brødene (uden at skære dem helt igennem), og fyld dem med salat, gulerødder, mukimame-mash og spidskål. Top med koriander og chili, og dryp dressingen over. Spis resten af fyldet ved siden af med den overskydende dressing.

-