Hæld iblødsætningsvandet fra de hvide bønner. Kom dem i en gryde med rigeligt frisk, letsaltet vand, og kog dem møre, 60-65 min. Kog uden låg de første 10 min. Kassér kogevandet, og opbevar bønnerne i en lufttæt beholder på køl til dag 3.
Skyl grøntsagerne, og find en brødrister frem.
Skær gulerødderne i tynde tændstikker eller skiver, og snit wasabinaen groft. Skær agurken i tynde stave, og snit salaten fint. Kom agurk og salat i skåle til servering.
Vend gulerødderne med 1-2 tsk. eddike i en lille skål, og lad dem trække til spisetid.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg tempeh-ternene ved middel varme, til de er gyldne, 3-4 min.
Varm imens bánh mì-brødet på en brødrister, til det er gennemvarmt, 3-4 min.
Rør tamari-sojasaucen med 1-2 spsk. olie og 1-2 tsk. eddike.
Tag tempeh-ternene af panden, og hold dem varme i en skål.
Tør panden af. Varm den op igen, tilsæt ny olie, og steg wasabinaen i 2-3 min., til den er sprødmør. Smag til med salt og 1-2 tsk. eddike.
Flæk bánh mì-brødet, og fyld det med salat, agurk, råsyltede gulerødder og stegt tempeh, og dryp med tamaridressing. Nyd stegt wasabina til.