Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-kyllingelår med kartofler og sprød salat med mandarin og ærteskud

4 personer

Ingredienser

  • 1 pakke kyllingeunderlår
  • 1 brev BBQ-krydderiblanding
  • 1 pose nye kartofler
  • ½ pose gulerødder
  • 2 mandariner
  • ½ pose ærteskud
  • 1 bæger kærnemælk
  • 1 bæger slawmix (spidskål/grønkål)
  • 1 broccoli

Tjek at du selv har

  • Olivenolie
  • Salt
  • Peber
  • Sukker
  • Smør
Inden du går igang

Tænd ovnen på 200 °C. Sæt vand over til broccoli, og skyl frugt, grønt og ærteskud.

BBQ-kyllingelår
  1. Kom kyllingelårene i et ovnfast fad, vend dem med olivenolie, og krydr dem med lidt BBQ-krydderi, salt og peber. Hæld ½-1 dl vand i fadet.

  1. Steg kyllingelårene i ovnen i ca. 50 min., til de er gyldne og gennemstegte. Skru evt. over på grilleffekt de sidste minutter for at få gyldent og sprødt skind.

Kartofler
  1. Vend kartoflerne med olivenolie, salt og peber.

  1. Kom kartoflerne på en bageplade med bagepapir, og bag dem gyldne og møre i ovnen, ca. 30 min.

Grøntsager og salat
  1. Skræl gulerødderne, og skær dem i strimler, eller riv dem groft. Pil mandarinerne, og del dem i både. Del ærteskuddene med fingrene, og kom dem i en skål til servering.

  1. Rør kærnemælken med salt, peber og et nip sukker.

  1. Vend gulerødderne sammen med slawmixet, og vend begge dele med kærnemælksdressingen. Anret salaten på et fad, og top med mandariner.

Broccoli
  1. Del broccolien i små buketter, og damp dem i en gryde med saltet vand, 2-3 min. Hæld vandet fra, og vend broccolien med en klat smør.

Servering

Servér BBQ-kyllingelår med bagte kartofler, og top med ærteskud. Spis dampet broccoli og sprød salat med mandarin til.

-