Søg
Menu
Fav.
Favoritter

BBQ-bønner og violette søde kartofler med majschips og grøn chilimash

BBQ-bønner og violette søde kartofler med majschips og grøn chilimash

Opskrift

1 personer

Ingredienser

Tjek at du selv har

  • olivenolie
  • salt
  • eddike (fx lagereddike og hvidvinseddike)
  • sukker

Sådan gør du

Køkkennoter: Jeg synes altid det er en fest at få chips til aftensmad, og jeg elsker at toppe hver enkelt chip med bønner og chilimash, så det bliver den perfekte mundfuld. Har du chilimash til overs, kan du gemme den på køl i en lufttæt beholder i op til 3 uger (måske endda mere). Du kan evt. også bruge den til retten i morgen.

Se forsiden af opskriftsarket for info om vores majstortillas.

Inden du går i gang: Tænd ovnen på 200 °C, og skyl grøntsagerne, brøndkarsen og chilien. Afdryp kidneybønnerne.

Bagte søde kartofler og grøn chilimash
1. Skær de søde kartofler i både, vend dem med lidt olivenolie og salt, og bag dem i ovnen i 20-30 min.

2. Skær peberfrugten og chilien i grove stykker, og blend dem sammen med 2 spsk. eddike, 1 tsk. sukker og ½ tsk. salt. Start med en smule chili, og smag dig frem. Kom chilimashen i en si, og lad saften dryppe fra, men gem den.

BBQ-bønner og majschips
3. Skær den halve lime i både, pluk brøndkarsen, og kom begge dele i en skål til servering. Pil hvidløgene, og skær dem i tynde skiver. 

4. Varm en gryde med lidt olie op, og steg de afdryppede kidneybønner samt hvidløg, tomatpuré og BBQ-krydderi i 2-3 min. Tilsæt ½ tsk. salt, 1 dl vand og saften fra chilimashen, og lad det simre i 8-10 min. Spæd evt. til med vand, hvis det koger tørt, og smag til med salt.

5. Skær majstortillaerne i kvarte, og bred dem ud på en bageplade med bagepapir. Pensl dem med olivenolie, og bag chipsene sprøde i ovnen i 10-12 min. Kom dem i en skål, og drys lidt salt over.

6. Vend den drænede chilimash med 1-2 spsk. olivenolie, og kom den i en skål.

Servering
Nyd BBQ-bønner med majschips og bagte søde kartofler. Dryp retten med limesaft, drys med brøndkarse, og top med grøn chilimash.

-