BBQ-hakkebøf og kartoffelsalat med bønner og peberfrugt
Ingredienser
- 250 g kartofler (1p: 100 g, 3p: 400 g, 5p: 550 g)
- 1 peberfrugt (3/4p: 2 stk.)
- 1 tomat pr. person
- 1 rødløg (4p: 2 stk.)
- 1 hvidløgsfed (4p: 2 stk.)
- 1 portion kogte hvide bønner (kogt på dag 2)
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- ½-1 brev BBQ-krydderi
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller hvidvinseddike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre i rigeligt, letsaltet vand, 12-15 min. alt efter størrelse. Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.
Skær peberfrugt i små tern. Skær tomat i tern. Hak løg og hvidløg fint. Kom det hele i en rummelig skål.
Vend grøntsagerne i skålen med olie [1/2p: 1 tsk | 3p: 1 spsk. | 4p: 4 tsk.] og eddike [1p: 2-3 tsk. | 2/3/4p: 1-2 spsk.].
Skær de lune kartofler i kvarte eller store tern. Vend kartoflerne med hvide bønner og de marinerede grøntsager. Smag grundigt til med salt, peber og evt. mere eddike.
Form kødet til 1 hakkebøf pr. person. Varm olie [1p: ½ tsk. | 2p: 1 tsk. | 3/4p: 2 tsk.] op på en pande, og steg hakkebøf ca. 3 min. på hver side. Krydr med BBQ-krydderi og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).
Anret BBQ-hakkebøf med kartoffelsalat med bønner.