BBQ-hakkebøffer og kartoffelsalat med hvide bønner og tomater
Ingredienser
- Alle de almindelige kartofler
- Resten af gulerødderne
- 1 tomat
- ¼-½ rødløg
- 1 hvidløgsfed
- ½ portion af de kogte hvide bønner
- 1 rulle oksefars med grøntsager
- 1 brev BBQ-krydderi
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Eddike (fx æble- eller vineddike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartofler møre i rigeligt letsaltet vand i 12-15 min. (alt efter størrelse). Hæld vandet fra, og lad dem køle lidt af.
Skær gulerødder i små tern, og skær tomat i tern. Pil og hak rødløg og hvidløg fint.
Vend gulerødder, tomat, rødløg og hvidløg med 1 tsk. olie og 2-3 tsk. eddike i en rummelig skål.
Skær de lune kartofler i kvarte eller store tern. Vend dem med kogte hvide bønner og marinerede grøntsager, og smag grundigt til med salt, peber og evt. mere eddike.
Form kødet til 1 hakkebøf. Varm ½ tsk. olie op på en pande, og steg bøfferne i ca. 3 min. på hver side. Krydr med lidt BBQ-krydderi og evt. en smule salt (der er også salt i farsen).
Spis BBQ-hakkebøffer med kartoffelsalat til.