BBQ-kalkun med knuste kartofler og urtedressing
Ingredienser
- 1 pose kartofler
- 1 romaine-salat
- Resten af gulerødderne
- 1 pesto-kit (rucola/spinat/solsikkekerner)
- 1 bæger creme fraiche
- 1 karton mosede tomater
- ½-1 brev BBQ-krydderi
- 1 pakke kalkun i tern
Tjek at du selv har
- Olivenolie
- Salt
- Sort peber
- Sukker
- Eddike (fx balsamico- eller æbleedike)
Sæt vand over til kartofler, og skyl alt grønt.
Kog kartoflerne i rigeligt, saltet vand, til de er møre, 12-15 min. efter størrelse. Hæld vandet fra.
Knus kartoflerne let inden servering.
Snit salat groft, og skær gulerødder i tynde stave, eller riv dem groft.
Vend salat og gulerødder sammen, og smag til med lidt olivenolie og en smule eddike.
Blend indholdet fra pesto-kittet med creme fraiche – fx med en stavblender direkte i bægeret – til du har en grov urtedressing. Smag til med salt.
Kom mosede tomater og røget BBQ-krydderi i en lille gryde. Tilsæt 1-2 spsk. sukker, og kog det op. Lad saucen simre, til den er kogt lidt ind, 3-4 min. Smag til med salt.
Varm en pande op, tilsæt olie, og steg kalkuntern ved middel varme, til det er brunet og gennemstegt, 3-4 min. Krydr med salt og sort peber undervejs.
Anret knuste kartofler og kalkun på en tallerken. Top kartofler med urtedressing, og top kalkunkødet med BBQ-sauce. Spis salaten til.